Børnehus Midt i Aarhus og Herning

Børnehuset er et tilbud til børn og unge i alderen 0-17 år, hvor der er viden eller mistanke om, voldelige og/eller seksuelle overgreb.

Børnehus Midt ligger i Aarhus og Herning:

Børnehus Midt, Aarhus
Marselis Boulevard 179
8000 Århus C.

 og

Børnehus Midt, Herning
Gl. Skolevej 76
7400 Herning

I Børnehus Midt arbejder der 11 socialrådgivere og psykologer, som alle har viden om og erfaring med at tale med børn og deres nærmeste omsorgspersoner om de oplevelser, som de har i forbindelse med et overgreb. Medarbejderne har endvidere viden om og erfaring med sagsforløb, lovgivning og koordination i disse sager.

Børnehus Midt er børnevenligt indrettet, og politiet har specialindrettede videoafhøringslokaler, hvor specialuddannede politibetjente kan videoafhører børn i alderen op til 14 år (Læs mere om videoafhøring HER). Børn skal opleve ro og tryghed når de kommer til Børnehus Midt, og det er vigtigt at de enkelte samtaler og forløb tilrettelægges ud fra det enkelte barns behov.

I Danmark er der fem lovebestemte børnehuse, som har til opgave at understøtte kommuner i Region Midt i om overgreb mod børn og unge i forhold til krisestøtte og udredning, samt koordination af samarbejdet mellem kommune, politi og/eller sundhedsvæsen.

Børnehus Midt samarbejder med de 19 kommuner i Region Midt, se HER

Myndighedsrådgiver i barnets bopæls kommune kan henvise til Børnehus Midt, som har til opgave at bistå kommunen med at udrede og undersøge barnets støttebehov relateret til overgrebet, som led i den børnefaglige undersøgelse jf. SEL § 50.

 

 

aarhus 3.jpg
aarhus 4.jpg
På denne side kan du komme indenfor i Børnehus Midt.

Splitter